Gå til indhold
Pladsholdertekst

Historien er ikke godkendt af AB endnu. Tal i kantede parenteser og citatet er pladsholdere.

AB TV: klubbens kampe live for fans uden for EU

Da Akademisk Boldklub rykkede op i 1. division, kunne fans i USA ikke længere se kampene lovligt. Sammen med AB og en gruppe partnere lancerede vi AB TV: en streamingtjeneste i klubbens navn, hvor fans uden for EU kan købe adgang og se kampene live. Der gik fire uger fra det første møde, til de første betalende seere så AB spille.

Ingen betalingskort ved oprettelsen

Fans uden adgang til kampene

AB har fans uden for Danmark, især i USA. Med oprykningen kom klubbens kampe ind under den danske tv-aftale for 1. division, og den dækker ikke USA. Fansene derovre havde derfor ingen lovlig måde at følge holdet på.

AB ønskede selv at sende kampene til de lande, tv-aftalen ikke dækker. Formålet var først og fremmest at styrke klubbens brand og forholdet til de internationale fans, ikke at skabe en ny indtægtskilde.

Sikkerheden kom først

Rettighederne til kampene ejes af Divisionsforeningen. Foreningen ville kun give AB lov, hvis signalet var beskyttet mod ulovlig videredistribution, og hvis kampene kun kunne ses i de lande, aftalen omfattede.

Derfor var sikkerheden udgangspunktet for hele løsningen:

  • Kun seere med en konto og et aktivt abonnement kan starte en kamp.
  • Seerens placering tjekkes, hver gang en kamp startes, og seere i EU og EØS bliver afvist.
  • Forbindelser via VPN og proxyer bliver afvist.
  • Videoen er krypteret med DRM, og hver afspilning får sin egen licens, som er låst til seerens forbindelse.

Fire uger fra møde til første kamp

AB valgte at bygge en selvstændig tjeneste i stedet for at integrere den i klubbens eksisterende app. Det gav frihed til at komme hurtigt i gang og eksperimentere.

Efter det første møde i begyndelsen af juli sendte vi et forslag til, hvordan opgaverne kunne fordeles mellem partnerne. Det første mål var bevidst snævert: AB's kampe live i en browser, med betaling og fuld beskyttelse af signalet. Apps til mobil og tv kunne komme senere.

Løsningen blev bygget sammen med partnere med speciale i live-produktion og levering af video. Kampsignalet fra tv-produktionen bliver gjort klar til streaming og krypteret, inden det sendes ud til seerne gennem et globalt netværk.

Made This står for den del, seeren møder:

  • Tjenesten på play.ab.dk i AB's navn og farver.
  • Konti og betaling. Seeren opretter en konto og køber abonnement med kort. Betalingen går til AB's egen Stripe-konto, så AB er sælger.
  • Adgangskontrollen, der afgør, hvem der må se med og hvorfra.
  • Afspilleren i browseren, med DRM i Chrome, Firefox, Edge og Safari.
  • CMS'et, hvor AB's redaktører opretter kampene og selv bestemmer, hvornår de går i luften.

En uge efter det første møde var tjenesten oprettet, og de første kampe var lagt ind. Den 31. juli så de første betalende seere AB møde FC Fredericia.

AB TV i brug

Siden premieren er AB's kampe løbende blevet sendt på AB TV. AB har fået en tjeneste, der giver klubben direkte kontakt til fansene uden for Danmark, og som lever op til rettighedshaverens krav.

seere
[99]
lande, de fleste i USA
[11]
timer streamet (ca.)
[1.150]
afviste forsøg via VPN eller fra lande uden for aftalen (ca.)
[600]

Tallene dækker perioden fra juli til november 2026.

[Godkendt kundecitat om, hvad AB TV betyder for klubben og de internationale fans, og hvordan samarbejdet med Made This har fungeret]

[Navn, titel], Akademisk Boldklub

Start med din egen tjeneste, og udvid, når kravene vokser

Opret tjenesten uden kort. Stiller rettighedshaveren krav om fx geoblokering, kan vi lave det som en tilpasning.

Ingen betalingskort ved oprettelsen