Spørgsmål og svar om Made This TV
Om priser, teknik, salg til seerne, hjælp og det, du selv skal have. Finder du ikke svaret, så skriv til os.
Ingen betalingskort ved oprettelsen
Priser
Hvad koster det?
Du betaler for det, du bruger: 30 kr pr. time, du sender live eller lægger op, 3 kr pr. time video pr. måned for at gemme den og 0,60 kr pr. seertime for levering. Sælger du adgang, tager Made This TV 15 % af salget.
Er priserne med moms?
Nej. Alle priser er ekskl. moms.
Koster det noget at oprette en tjeneste?
Nej. Du kan oprette tjenesten og se dig omkring uden at skulle indtaste betalingsoplysninger. Du betaler først, når du sender live eller lægger video op.
Hvordan beregnes seertiden?
Seertiden er den samlede tid, dit indhold bliver set. Hvis 100 seere hver ser med i 2 timer, bliver det 200 seertimer, og levering koster 200 × 0,60 kr = 120 kr.
Hvad dækker de 15 %?
Made This TV får 15 % af det, du sælger for, og alle betalingsgebyrer er inkluderet. Forbrug til live, levering og lagring betaler du derudover.
Koster appsene ekstra?
Nej. Apps til mobil og TV er med som standard.
Teknik
Kan jeg bruge OBS eller Streamlabs?
Ja. Når du starter en udsendelse, får den sin egen adresse, som du sætter ind i OBS eller Streamlabs. Læs mere om OBS og Streamlabs under guiden Kom i gang.
Kan jeg bruge andet udstyr eller et produktionsfirma?
Ja. Alt, der kan sende RTMPS eller SRT, virker. Bruger du et eksternt produktionsfirma, kan de sende deres videosignal direkte til platformen.
Hvilken kvalitet, og hvor længe kan jeg sende?
Op til 1080p og op til 24 timer pr. udsendelse.
Bliver udsendelsen gemt?
Ja. Den bliver optaget automatisk og ligger klar som video on demand, når udsendelsen er slut.
Hvor kan seerne se med?
Dine seere kan se med på din tjeneste via deres browser og apps til iPhone, iPad, Android, Apple TV, Google TV, Samsung og LG.
Er administrationen på dansk?
Nej. Den del, du selv bruger, er på engelsk. Seerne kan bruge tjenesten på dansk og engelsk.
Salg til seerne
Kan jeg tage betaling for adgang?
Ja. Du vælger for hver udsendelse og video, om den er gratis for alle med en konto, eller om seerne skal betale. Du kan sælge abonnement, engangskøb eller eventpas.
Hvor modtager jeg betalingen?
På din egen Stripe-konto, som du forbinder til tjenesten, når du sætter salget op.
Hvordan betaler seerne?
Med kort, Apple Pay eller Google Pay via Stripe.
Skal seerne have en konto?
Ja. Seerne logger ind, også til gratis indhold. Det er det, der gør det muligt at styre, hvem der ser hvad.
Hjælp og sparring
Kan jeg få hjælp, hvis jeg sidder fast?
Ja. Skriv til we@madethis.dk, eller ring på +45 71 96 97 71, så giver vi sparring på din opsætning. Du kan også læse mere i vores guide Kom i gang og i tjeklisten Klar til at streame?
Hvad hvis jeg har brug for mere?
Så tilpasser vi tjenesten sammen med dig, fx med eget domæne, egne apps, login via firmaets eget system eller andre integrationer.
Det skal du selv have
Skal jeg have erfaring med streaming?
Du skal kunne lave et videosignal, fx med et kamera og OBS eller Streamlabs, eller have et produktionsfirma til det. Made This TV sørger for udsendelsen, adgangen og betalingen.
Skal jeg kunne programmere?
Nej. Du opretter tjenesten, sender live og lægger video op i platformen.
Skal jeg have betalingskort klar?
Ikke for at oprette tjenesten. Kortet skal på, før du sender live eller lægger dit eget indhold op.
Hvilket udstyr skal jeg bruge?
Et kamera, lyd og en computer med OBS eller Streamlabs, eller udstyr, der kan sende RTMPS eller SRT. En iPhone på et stativ er nok til at starte. Tjeklisten Klar til at streame? gennemgår resten.
Hvilke egne udgifter skal jeg regne med?
Dem, der skal til for at lave udsendelsen: fx udstyr, kamerafolk, lyd, markedsføring og din egen tid. Videoproduktion er ikke med i platformens pris.
Fandt du ikke svaret?
Skriv til os om det, du er i tvivl om, så svarer vi. Du kan også ringe på +45 71 96 97 71.
Opret din tjeneste, og se dig omkring
Du skal ikke bruge betalingskort ved oprettelsen.
Ingen betalingskort ved oprettelsen